Naqitat | Grafisk Produktion

Historie

Nunatta Naqiterivia A/S, Sydgrønlands Bogtrykkeri A/S hører til blandt de ældste produktionsvirksomheder i
Grønland. Allerede i 1790 blev der gjort tilløb til etablering af et trykkeri i landet, da herrnhut missionæren fra old pressbrødremenigheden i Godthåb, Jesper Brodersen fra en rejse til Herrnhut i Sachen medtog en lille trykpresse med tilhørende skrifttyper. Med dette udstyr blev den første grønlandske salmebog udgivet i 1794. Så gik der 60 år inden man igen tog bogtrykkunsten op i Grønland, da den daværende kolonibestyrer H. J. Rink i samarbejde med eleverne på seminariet i Godthåb i 1855/56 udførte nogle småtryk ved hjælp af resterne af det udstyr Jesper Brodersen benyttede i 1790erne. I 1857 anskaffede Rink en stentrykpresse og to håndpresser fra Danmark samt nødvendigt typemateriale. Sammen med hernnhut missionæren Samuel Kleinschmidt samt grønlænderen Lars Møller fik han etableret et egentligt bogtrykkeri.

Man arbejdede under yderst primitive forhold, og igennem mange år lavede man trykvalser ved at smelte og støbe lim og sirup sammen, og ofte måtte man selv fremstille tryksværte af sod. I begyndelsen blev bogtrykkeriet drevet i Rinks inspektørbolig, men fra 1862 og frem til i dag har virksomheden rådet over egne lokaler i skiftende bygninger. Fra 1861 begyndte man udgivelsen af ”Atuagagdliutit”, som fra 1874 blev trykt regelmæssigt med 12 numre om året. Virksomheden var de første mange år i drift som en slags sæsonvirksomhed, hvor aktiviteterne var lukket i sommerperioden, og resten af året blev der lavet det, man kunne overkomme.

I 1896 blev Rinks gamle håndpresse afløst af en jernpresse der medførte, at man kunne lave arbejdet noget hurtigere. I 1911 fik virksomheden igen nye trykmaskiner og man havde desuden fået hæfte- og beskærermaskine, men stadigvæk hånddrevne. Først i 1926 blev der installeret motordrift, og man blev i stand til at trykke 1600 ark i timen. Oplaget af ”Atuagagdliutit”, som de første mange år lå på 200-400 eksemplarer, voksede til 2.400 eksemplarer og efterhånden trykkede man også en del andre tryksager, fangerlister, almanakker, landsrådets forhandlinger og mange grønlandske bøger. Der var på dette tidspunkt beskæftiget 7 medarbejdere.

De første mange år tilhørte Sydgrønlands Bogtrykkeri Sydgrønlands Landskasse, men i 1927 overgik ejerskabet til Grønlands Styrelsen, det senere Ministerium for Grønland. Senere efter hjemmestyrets indførelse blev selskabet organiseret som en selvejende fond. I 1993 blev fonden omdannet til det nuværende aktieselskab med Grønlands Hjemmestyre som eneaktionær.

Fra 1942 blev der trykt en dansksproget avis ”Grønlandsposten”, der oprindelig var tænkt som et bindeled til danskerne i Grønland under den påtvungne isolation under 2. Verdenskrig. Denne blev i 1952 sammenlagt med ”Atuagagdliutit” under den fælles titel ”Atuagagdliutit -Grønlandsposten” - en avis, som nu trykkes to gange om ugen på Nunatta Naqiterivia.

bygning


I 1949-50 blev det nuværende trykkeri i Hernnhut-dalen opført ved siden af en elværksbygning, som man senere
overtog og udvidede trykkeriet med, og siden da har udviklingen med hensyn til maskinpark fulgt udviklingen, som den har fundet sted på trykkerier på samme størrelse andre steder i verden. I 1956 påbegyndtes endnu en grønlandsk avis ”Sermitsiaq”, som også i dag trykkes på Sydgrønlands Bogtrykkeri, hvor der udover de to aviser nu trykkes mange reklameaviser, skolebøger, tidsskrifter samt talrige andre tryksager af enhver art.

Igennem de første 125 år af trykkeriets historie var det i høj grad også på trykkeriet at initiativet til udgivelserne udsprang, og trykkeriets tidligere tilknytning til kultur- og oplysningsvirksomhed har været åbenbar og har givet gode resultater.

Denne tanke har været forsøgt genoplivet ved en sammenlægning i 2003 af trykkeriet og det grønlandske forlag ” Atuakkiorfik”, der ligeledes på dette tidspunkt var ejet af Grønlands Hjemmestyre. Dette blev dog opgivet igen allerede i 2005, da det ikke lykkedes for ejeren at bringe sammenhæng i økonomien.
På grund af udviklingen indenfor transport og kommunikation spiller trykkeriet således ikke længere den tidligere rolle som kulturformidlende medievirksomhed, men arbejder i dag udelukkende som en moderne kommerciel grafisk industrivirksomhed på konkurrencevilkår med grønlandske og udenlandske trykkerier, og landets tryksager kan principielt i dag trykkes hvor som helst, idet der kun kommer en transporttid på 1½ uge ekstra på importerede tryksager med skib og 4 timer til Kangerlussuaq som flyfragt. Virksomheden dækker alligevel i dag en stor del af markedet for tryksager i Grønland på grund af en satsning på kvalitet, nærhed, fleksibilitet samt hurtige leverancer.

Nu som tidligere beskæftiger Nunatta Naqiterivia primært grønlandsk arbejdskraft, hvoraf ca. halvdelen endvidere har fået deres faglige uddannelse i lære- og elevpladser på virksomheden, ligesom mange andre, som arbejder i den grafiske branche i Grønland , og virksomheden yder dermed også på denne måde sit bidrag til den grønlandske erhvervs-udvikling indenfor medieområdet.

Litt.:

Sørensen, J. Klug: Sydgrønlands Bogtrykkeri, "Grønland", Det Grønlandske Selskab, 1954, nr. 11 p431-435

Lynge, Kr.: Bogtrykkerivirksomheden i Godthåb, "Træk af Kolonien Godthaabs Historie 1728-1928 v/K. Honoré Petersen, Sydgrønlands Bogtrykkeri, 1928

Oldendow, Knud: Bogtrykkerkunsten i Grønland, En boghistorisk oversigt, Kbhvn. 1957.

Fremtiden
Vi ser optimistisk på fremtiden. Vækst i omsætning og fornyelse af maskiner kræver mere plads, og vi har derfor fremskredne planer om at flytte fra vores nuværende gamle, men hyggelige tilholdssted på Noorlernut 14 til en nyopført spændende og større bygning i Nuuk.

FaLang traduction system by Faboba

Naqitat A|S ▪ Issortarfimmut 9 ▪ P.O. Box 1139 ▪ 3905 Nuussuaq ▪ Telefon +299 32 10 66 ▪ Fax: +299 32 38 66 ▪ E-mail: salg@naqitat.gl

Top Desktop version